Metsä pavilllonen åbner i Tokyo – et udstillingsvindue for elegant design og hurtigt offsite-byggeri med træelementer

  • Press releases
  • |
  • |
  • Metsä Wood

Metsä pavilllonen er Business Finlands projekt med Metsä Group som den vigtigste partner. Den elegante pavillon fremhæver innovativ arkitektur baseret på industrielt producerede træelementer. Pavillonen blev bygget hurtigt og er nu klar til at være vært for arrangementer organiseret af Business Finland og finske virksomheder. Under sommer-Ol og de paralympiske lege vil Metsä-pavillonen fungere som base for de finske landshold. Anvendelsen af Metsä Woods Kerto LVL som det vigtigste materiale gjorde byggeriet hurtigt, let og grønt.

Den officielle åbning af Metsä-pavillonen, som ligger på den finske ambassades grund i Tokyo, finder sted den 6. oktober. Pavillonen er åben indtil udgangen af 2021 og vil være vært for forskellige arrangementer organiseret af finske virksomheder og organisationer.

”Det glæder os, at mange virksomheder har besluttet at afholde deres arrangementer i Metsä-pavillonen, hvor træ møder naturscenerier på væggene, akustik i verdensklasse og designmøbler – alt sammen fra Finland”, siger Petri Tulensalo, Head of Sports Cluster hos Business Finland.

Industrielt effektivt træbyggeri

Metsä-pavillonen er et udstillingsvindue for, hvordan der kan bygges en stilfuld bygning hurtigt og effektivt ved anvendelse af standardelementer. Pavillonen blev designet af det velrenommerede finske arkitektkontor Helin & Co. Architects. De forskellige design for alle de elementer, der er anvendt i pavillonen, er frit tilgængeligt på Metsä Woods Open Source Wood-platform.

”Vi værdsætter arkitekternes og ingeniørernes frihed til at designe på en æstetisk tiltalende måde. Med vores Open Source Wood-initiativ ønsker vi at give dem en lang række forskellige valgmuligheder”, forklarer Jussi Björman, Director, Business Development, Construction, hos Metsä Wood.

Metsä-pavillonen gør fordelene ved at anvende præfabrikerede Kerto LVL-elementer (lamineret finertømmer) tydelige. Elementerne blev produceret af den finske virksomhed Timberpoint. Produktionen af alle søjlerne, bjælkerne og elementerne af træ tog kun syv uger på fabrikken.

Samlingen af pavillonen på byggepladsen gik hurtigt. Det tog kun ti dage takket være de lette træelementer. Derudover satte Kerto LVL’s alsidige anvendelighed fart på processen. Puurakentajat var ansvarlig for byggeriet.

Metsä-pavillonens samlinger er designet, så bygningen kan demonteres og monteres igen et nyt sted.

Bæredygtigt fra finske skove

Råmaterialerne til den Kerto LVL, der anvendes i Metsä-pavillonen, stammer fra bæredygtigt forvaltede finske skove, hvor skovene vokser mere end de anvendes. Hver del af det enkelte træ anvendes på den bedst mulige måde, og derfor er der næsten intet, som går til spilde. Biprodukter såsom savspåner og bark udnyttes f.eks. som bioenergi ved produktionen af Kerto LVL.

Som det er tilfældet med alle træprodukter, lagrer Kerto LVL CO2 i hele levetiden af de bygninger, hvori det indgår.

Et slutresultat at være stolt af

Metsä-pavillonen har levet op til Business Finlands og Metsä Woods forventninger. Pavillonen er et bevis på, at stilfulde bygninger kan konstrueres effektivt af præfabrikerede træelementer.  

”Historisk set er pavillonen en af de største investeringer, som Business Finland har foretaget på det japanske marked. Det er også en måde at bidrage til legenes succes på, og japanerne forventer virkelig, at de bliver en succes”, siger Tulensalo fra Business Finland.

 

[Optional calls to action]:

Læs, hvordan Metsä- pavillonen blev bygget og se videoen, hvor fagfolkene deler deres tanker om Metsä-pavillonen.

Billeder og videor: https://databank.metsagroup.com/l/Rw99dNpKTzDS

 

Tidligere pressemeddelelser om Metsä-pavillonen:

7.5.2020 Metsä-pavillonen – hurtigt byggeri med træelementer

27.2.2020 Metsä-pavillonen får fagfolk i byggebranchen til at samles om det samme bord

27.11.2019 Metsä-pavillonen af træ – Design af den optimale konstruktion til en unik bygning

25.9.2019 Træets rejse – bæredygtigt fra finske skove til Tokyos centrum

29.4.2019 Elegant Metsä-pavillon – finsk træarkitektur i Tokyo

5.2.2019 Metsä-pavillon af træ i Tokyo under de olympiske lege i 2020

 

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood,
tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com


Metsä Wood

www.metsawood.dk

Metsä Wood er en af Europas førende producenter af industrifremstillede træprodukter. Det er vores mål at betjene tre segmenter: byggebranchen, industrien og distributionskunder. Vores primære produkter er Kerto® LVL, krydsfiner og andre træprodukter.

I 2019 havde Metsä Wood en omsætning på EUR 0,4 milliarder, og vi har ca. 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Følg Metsä Wood: Facebook | LinkedIn | Twitter | Instagram | Pinterest